Danmarksmestre
2023
Touring-klassen

Arne Lundgaard
Søren Kamp

Danmarksmestre
2023
Sport-klassen

Leif Poulsen
Kent Poulsen

Danmarksmestre
2023
Expert-klassen

Niels-Erik Jørgensen
Arne Pagh

Danmarksmestre 
2023
Elite-klassen

Lars Hjorth
Simon Hjorth

TILMELDING TIL SONAX DASU CLASSIC LØBENE FOREGÅR VIA KNAGEN 

SONAX DASU Classic
SONAX DASU Classicer en serie af motorløb, pålidelighedsløb for dig som ejer en klassisk bil, indregistreret den 31.12.1990 eller før, og som har lyst til at køre let motorløb sammen med måske et familiemedlem eller en god ven.

Prøv det – det er vanedannende.

Hvad er Historisk Pålidelighedsløb?
Historisk pålidelighedsløb for klassiske biler er en anden måde at køre motorløb på, og er samtidig en sjovere måde at bruge sin klassiske bil på, end blot at køre en tur i godt vejr med termokanden i bagagerummet. Ikke fordi det ikke er hyggeligt, men det giver en anden dimension, at man kan bruge sin bil i konkurrenceøjemed, og samtidig komme ud blandt andre mennesker, med samme interesse.

Ved pålidelighedsløb forstås et løb på offentlig vej, hvor deltagerne skal overholde forskellige gennemsnitshastigheder. Løbene køres som oftest efter et tydeligt kort, hvor der er indtegnet nummererede punkter, som man skal køre igennem i rigtig rækkefølge. Undervejs møder man nogle skilte med et bogstav på, som noteres ned i det udleverede kontrolkort, så man kan se om deltagerne har kørt den rigtige rute.
LÆS OG DOWNLOAD
SONAX DASU CLASSIC INFORMATIONSFOLDEREN ved at klikke på billedet til højre herfor.

 

Hvilket udstyr kræver det at deltage?
I første omgang er det eneste udstyr I har brug for, udover en klassisk bil og 2 personer, er lineal og kuglepen.
I bilen skal der være trukket et kabel med et alm. hunstik fra batteriet og til højre siderude bagtil, så der indvendigt kan tilsluttes en transponder, som læses automatisk når man passerer en hemmelig tidskontrol.
Såfremt der i et løb anvendes elektronisk tidtagning i begynderklassen, vil der være et antal ledninger som deltagerne kan låne.

På ruten kan der være nogle tidskontroller, som er placeret af løbstilrettelæggeren uden deltagernes viden – altså hemmelige tidskontroller. Her gælder det om at passere kontrollen på det rigtige tidspunkt, hvilket vil sige i det rigtige sekund i forhold til den kørte distance. Gennemsnitshastigheden kommer aldrig over 50 km i timen, så her kan alle være med.

Skal vi have triptællere,  speedpiloter eller andet dyrt udstyr for at komme i gang?

Nogle kører med dyrt udstyr for at deltage i regularity rally, men det er slet ikke nødvendigt for at komme i gang. Både begyndere og meget erfarne deltagere anvender apps på deres mobil eller tablet.

Der finde flere udbydere af apps, som man kan google sig til at finde – Vi kan anbefale, at starte med f.eks. disse, som findes til både Apple og Android, og blot koster få kroner.